Annie Besant blev født d. 1. oktober 1847 som datter af William Wood og Emily Morris. Hendes fader, som var læge, døde, da hun kun var 5 år gammel og da hendes moder var uden midler var hun ude af stand til at sørge for hendes opfostring og hun overtalte en veninde Ellen Marryat til at tage sig af hende.

 

I 1866 mødte Annie Besant kun 19 år gammel Frank Besant, som var præst og de blev gift. Allerede da hun var 23 år gammel havde hun 2 børn. Imidlertid var hendes mands traditionelle synspunkter ikke identisk med hendes.  Hun begyndte at sætte spørgsmålstegn ved troen og Gud.

 

Frank Besant beordrede hende til at forlade familien og de blev separeret. Ved separationen blev sønnen Digby hos faderen, medens datteren Mabel fulgte Annie til London.

Efter at have forladt sin mand forkastede hun helt troen

og i 1874  meldte hun sig ind i Secular Society. Der udvikledes hurtigt et nært slægtskab med Charles Bradlaugh, som var en af hovedskikkelserne i . Hun blev journalist for bladet Nation, som redigeredes af Charles Bradlaugh . I de efterfølgende år skrev hun mange artikler om såvel ægteskab som kvinders rettigheder.

 

I 1877 besluttede Annie og Charles Bradlaugh sig til at udgive ”The Fruits of Philosophy”  som var skrevet af Charles Knowlton og forsvarede fødselskontrol. Både Besant og Bradlaugh blev anklaget for at udgive materiale som var ” likely to deprave or corrupt those whose minds are open to immoral influences” . Begge blev i retten dømt skyldige og straffen sat til 6 måneders fængsel samt £200 i bøde. Ved appelretten blev dommen dog omstødt.

 

Efter retssagen skrev og udgav Annie Besant sin egen bog, som forsvarede fødselskontrol ”The Laws of Population” Det at en kvinde forsvarede fødselskontrol opnåede stor opmærksomhed.

 

Frank Besant benyttede sig af opmærksomheden omkring bogen til at opnå forældreretten også til datteren Mabel. I disse år blev Annie Besant bl.a. ven med George Bernard Shaw.

 

Efter at være gået med i Social Democratic Federation startede hun sit eget blad ”The Link” hvor hun bl.a. skrev en artikel d. 23 juni 1888  ”White Slavery in London” om de kvinder som arbejdede i fosfordampe til en lav løn hos Bryant & May. 3 af de kvinder som havde givet oplysninger til artiklen blev fyret, men Annie Besant hjalp dem til at danne en egen fagforening, som efter 3 ugers strejke tvang ledelsen til store indrømmelser samt at genansætte de 3 kvinder.

 

Annie Besant sluttede sig til ”Fabian Society” og bidrog i 1889 til ”Fabian Essays” bl.a. sammen G.B. Shaw.

 

En dag i slutningen af juni 1889 faldt Bernard Shaw’s blik under et besøg på redaktøren af Star på et sæt korrekturer, hvor han bemærkede overskriften ”Sic Igitur ad Astra or Why I Became a Theosophist” underskriften var Annie Besant’s.

 

Historien bag var at redaktøren på Pall Mall Gazette havde været i kontakt med Madame Blavatsky og havde modtaget to tykke bind af ”The Secret Doctrine” til anmeldelse. Da han ikke selv følte sig kapabel til at give sig i kast med dem og da han vidste at Annie Besant i nogen tid havde været interesseret i den anden verden gav han hende opgaven. Hun læste de to bind ud i en køre og var så fascineret af deres indhold at hun bad om en introduktionsnote til forfatteren.

 

Hendes første møde med Madame Blavatsky blev stormfuldt, idet hun dels følte en stærk tiltrækning mod hende og på samme tid kæmpede imod. Samtalen forløb skuffende idet den kun drejede sig om generelle emner. Men ved slutningen sagde Madame Blavatsky: ”Oh, my dear Mrs. Besant, if you would only come among us.”

 

Dette forløb gentog sig flere gange.

 

D. 10 maj 1889 gjorde hun endelig op med sig selv og blev  ”Fellow of the Theosophical Society” og hastede straks hen til Madame Blavatsky for at fortælle om sin beslutning. Her knælede hun ned foran Madame Blavatsky og modtog gennem hende Mester K.H.’ s velsignelse.