top of page

TEOSOFI

Madame Blavatsky

H.P. Blavatsky blev født i Ekaterinoslav i det område, som hedder Ukraine i dag.

 

Hun var af russisk adelsslægt og voksede op under omskiftelige forhold på af hendes faders skiftende arbejdsopgaver.

Allerede som barn udviste hun sin meget kraftfulde og viljestærke natur.

 

Blandt andet var en af hendes yndlingsbeskæftigelser at ride på kosakheste uden saddel !

Da hun samtidig var udstyret med en udpræget videbegærlighed, en usædvanlig sensitivitet og medfødte psykiske evner gjorde det hende til en meget usædvanligt barn.

 

Hun blev gift som 17-årig (1848) med general N.V. Blavatsky, viceguvernør i Erivanprovinsen, men dette stormfulde ægteskab varede kun kort.

 

Hun rejste til udlandet og besøgte det meste af verden samtidig med at hun studerede åndelige traditioner, mystiske hændelser og okkulte fænomener.

 

Hendes rejser bragte hende til lande som Ægypten, Grækenland, Syrien, Afrika, Indien, Burma, Siam, Kina, Kaukasien, Georgien, Canada, USA, Mexico, Sydamerika og Europa.

Hun lærte adskillige sprog, som hun kombinerede med et kunstnerisk talent, hvilket gav hende adgang til mange, ellers lukkede samfund, som f.eks. druserne.

 

Det var dog især de lange ophold i Tibet, der fik en afgørende betydning for hendes fremtidige arbejde.

I Tibet modtog hun undervisning fra flere mahatmaer (d.v.s. oplyste sjæle) foruden fra sin egen mester, som hun clairvoyant og clairaudient havde været i kontakt med siden sin barndom.

 

Da hun i juli 1873 ankom til New York var optaget af at realisere visionen om dannelse af et teosofisk samfund. Hun blev genstand for megen opmærksomhed og det var ikke vanskeligt at skabe interesse for den teosofiske sag. Hun lagde aldrig skjul på sine psykiske evner, hvilket bidrog til interessen.

 

Efter at have mødt Henry Steel Olcott og en kreds af interesserede mennesker, kunne hun efter nogle få indledende møder grundlægge Theosophical Society d. 17. november i New York.

 

Madame Blavatskys hovedværker er ”Isis Unveiled” fra 1877 og ”The Secret Doctrine” på dansk ”Den hemmelige Lære” der udkom i 1888.

 

Den Hemmelige Lære er uhyre omfattende og der refereres i værket til 1147 centrale værker samt er spækket med kommentarer til førende forskere i samtiden.

 

Det skal tilføjes at de 1147 værker  dels er spredt ud over hele kloden samt ofte uhyre svært tilgængelige.

 

bottom of page